🌳 Skovrydning: Brasilien har den højeste stigning i drivhusgasemissioner i 19 år
Brasilien registrerede den største stigning i drivhusgasemissioner i 19 år, ifølge en undersøgelse fra Climate Observatory offentliggjort i tirsdags (1).
ANNONCER
Stigningen, på 12,2%, skete i 2021 i forhold til året før, og er hovedsageligt forårsaget af skovrydning. Landet har været målet for internationalt pres for at begrænse den nylige eskalering af ødelæggelsen af Amazonas, den største tropiske skov i verden.
I 2021 frigav Brasilien 2,42 milliarder bruttotons CO2-ækvivalenter til atmosfæren – en måde at måle alle drivhusgasser på i samme målestok. Den sidste stigning i denne mængde var i 2003, hvor afskovningsdata slog en rekord. Drivhusgasemissionerne steg med 20 % det år, ifølge Observatory, som samler mere end 50 civilsamfundsorganisationer.
I november 2021, i Glasgow (Skotland), under det sidste klimatopmøde, COP-26, den føderale regeringpromeat reducere emissionerne med 50 % inden 2030, men der er kun gjort få fremskridt med at nå dette mål. Den næste FN-konference om emnet vil blive afholdt i næste uge i Sharm el-Sheikh, Egypten.
ANNONCER
🌱 Den "forurenende elite" er den, der udleder de mest forurenende gasser, siger undersøgelse
Um undersøgelse udarbejdet af Autonomy (*) – en uafhængig forskningsorganisation – offentliggjort i tirsdags (1), konkluderede, at klimapolitikken i Storbritannien er fyldt med ulighed.
Den rigeste 1% af befolkningen genererede omtrent det samme kuldioxid (CO2)-emissioner på et enkelt år, som de fattigste 10% gjorde i mere end to årtier. Med andre ord ville det tage en lavindkomstperson i Storbritannien 26 år at forbruge lige så meget kulstof, som de rigeste mennesker forbruger på et enkelt år.
Autonomy fandt også ud af, at hvis Storbritannien var begyndt at beskatte kulstofemissionerne fra kun den rigeste 1% for to årtier siden, kunne indsatsen have rejst omkring 126 milliarder pund indtil videre, som kunne have været rettet mod at reducere drivhusgasemissionerne på en retfærdig måde.
ANNONCER
Storbritannien er ikke alene om at have en så stor forskel mellem de højest indtjenende og de lavest indtjenende, når det kommer til drivhusgasemissioner. Forskning peger på eksistensen af en "forurenende elite", hvis livsstil har ringe relation til de fleste menneskers. Dette gælder for både udviklede lande og udviklingslande, hvor de fattigste har tendens til at være ansvarlige for en lille mængde drivhusgasemissioner.
Autonomys rapport konkluderer, at uden kulstofafgift i Det Forenede Kongerige har de rigeste 1 % frihed til at "dumpe" uforholdsmæssigt store mængder kulstof i atmosfæren med ringe eller ingen omkostninger, hvilket skaber en byrde, som nu bæres af resten af befolkningen. For at gøre den britiske økonomi grønnere og skabe den forandring, nuværende og fremtidige generationer har desperat brug for, skal dette ændres.
♻️ Flere brasilianske stater overholder forbuddet mod plastikposer i butikkerne
Initiativet til at fjerne plastik fra brasilianernes dagligdag bliver i stigende grad taget imod af stater over hele landet. Omkring 13 brasilianske hovedstæder har allerede reguleret loven, der forbyder eller begrænser brugen af plastikposer i virksomheder. For nylig sluttede Manaus sig til praksis med det formål at reducere skader på miljøet, som f.eks forurening af floder og have og tilstopning af bydræning.
ANNONCER
Tendensen stopper ikke kun i brasilianske stater, lande som Kina, Frankrig, Argentina og USA har allerede tilpasset sig det nye format med omsorg for miljøet.
Rafael Costa, driftsdirektør Embalixo, forklarer, at ”For at sikre, at emnet bæredygtighed kommer mere og mere på dagsordenen, er det nødvendigt, at befolkningen lige så meget som handlende søger bæredygtige alternativer. Se desuden efter virksomheder, der søger at reducere kulstofemissioner fra deres fabrikker og produkter."
Nogle handlende leder allerede efter mere bæredygtige alternativer til at opbevare deres kunders indkøb. En af mulighederne er biologisk nedbrydelige poser, som ikke bruger polyethylen eller polypropylen i deres formel, og som er fremstillet af fornybare materialer. "Der er virksomheder som Embalixo, hvis fokus er produktion af affaldssække, men under hensyntagen til detailhandlernes behov, producerer bæredygtige supermarkedskasseposer lavet af nul plastik", siger Costa.
ANNONCER
Ifølge ham er virksomheden ansvarlig for at fremstille første skraldepose med nul CO2-udledning. "Det er vigtigt for landet at nå målet om nul CO2022-emissioner - hvilket kan forårsage alvorlige ubalancer på planeten Jorden - og til dette formål skal alle virksomheder tilslutte sig denne proces. Derfor begyndte al energi på Embalixo-fabrikken i 100 at blive genereret af vedvarende kilder, og dets administrative hovedkvarter har nu XNUMX % solenergi”, slutter han.
🔥 Brand i Amazonas er mere forbundet med brugen af ild på græsgange og skovrydning end til tørke, siger undersøgelse
Um Brasiliansk undersøgelse viser det Menneskers ukontrollerede brug af ild har større indflydelse end tørke på brandene registreret i hele Amazonas mellem 2003 og 2020. Ifølge forfatterne, de fleste perioder med et højt antal brandudbrud er mere relateret til landbrugsbrande og skovrydning end til ekstreme tørkeforhold.
I gennemsnit var 32 % af de årlige brændte arealer i biomen på landbrugsjord (domineret af græsgange), efterfulgt af naturlige græsarealer (29 %) og modne skovområder (16 %). Ved vurdering af afskovnings- og vandunderskudsanomalier bidrog den første faktor mere end den anden til brande i den analyserede periode.
Rapporten omfattede deltagelse af forskere fra National Institute for Space Research (Inpe), National Center for Natural Disaster Monitoring and Alerts (Cemaden) og Federal University of Maranhão (UFMA). Artiklen er en del af en særudgave af det videnskabelige tidsskrift Global økologi og biogeografi som har til formål at diskutere den voksende trussel fra skovbrande rundt om i verden.
I øjeblikket har Brasilien igen oplevet et højt antal brande i Amazonas – ophobningen af de første 9 måneder af i år, især i august og september, var den værste siden 2010, hvor der opstod 102.409 brande, iflg. data fra Queimadas-programmet, fra Inpe. Samtidig fra 2019 og fremefter afskovningsrater i biomet har nået de højeste niveauer siden 2009, årligt over 10 tusinde km² af afskovede skove. Tendensen er fortsat i år iflg advarsler af DETER-systemet.
(Kilde: FAPESP e Estadão Indhold)
O Curto Verde er en daglig opsummering af, hvad du har brug for at vide om miljø, bæredygtighed og andre emner, der er knyttet til vores og klodens overlevelse.
(🚥): kan kræve registrering og/eller underskrift
(🇬🇧): indhold på engelsk
(*): indhold på andre sprog er oversat af Google En oversætter
