Rygter og frygt for angreb i skoler: hvad lærde siger om emnet

I et forsøg på at stoppe nye angreb på skoler - mindst 4 på en måned - og ende med en bølge af rygter og trusler omkring den 20. april (datoen for Columbine-massakren i USA), forsøger forskere at lede efter veje og strategier, der passerer for at forstå problemet, dialog med samfundet og tage handlinger, der ikke kun er på sikkerhedsområdet.

"Opret vejledningsprotokoller for forældre og lærere om, hvordan de skal handle i tilfælde af trusler, vold, aggression og incivilitet", "skab støtte- og lyttetjenester til psykologer og socialarbejdere", hovedsageligt "for at bekæmpe dette klima af vold og intolerance", som er etableret i landet i de senere år, er nogle af forslagene fra sociolog Rudá Ricci, forsker i emnerne uddannelse og medborgerskab.

ANNONCER

Sociologen mener, at optagelser indeholdende rygter, misinformation og trusler, som tidligere virkede som ukoordinerede holdninger, er blevet orkestreret til at skabe kaos i landet, som det skete den 8. januar.

»Vi kan ikke afvise, at der er efterretninger bag dette. Der er for eksempel meldinger om mulige angreb på universiteter. Disse ekstremistiske organisationer i landet ønsker at bygge en ny 8. januar 2023 (dag for terrorhandlinger mod de tre magter). Nu involverer uddannelse.”

Sikkerhed er mere end at skabe barrierer og placere politibetjente i skolerne

Ifølge forsker Katia Dantas, konsulent for implementering af praksis i børnebeskyttelse og skolemiljøer, er vold i pædagogiske enheder kompleks, og at have en soldat ved døren vil ikke løse problemet.

ANNONCER

"Vi skal forstå, at sikkerhed er forskellig fra beskyttelse. I dag observerer vi, at mange af angrebene er børn, der begår vold mod andre børn og lærere. Der er få mennesker, der kommer udefra for at begå et angreb inde på skolen.”

Katia Dantas fremhæver, at de fleste af disse angreb fokuserer på systematisk vold i den person, der bliver angrebet, som f.eks. historie med mobning, intimidering og familiemisbrug, og disse situationer viser tegn i skolen.

At identificere og arbejde mod mobning bør være et af fokuspunkterne for pædagoger, forældre og regeringer, påpeger eksperter. Foto: Pexels

”Det haster, at skolerne lærer at identificere overgreb. Vi er nødt til at begynde at ændre denne opfattelse. I dag ved vi for eksempel, at socio-emotionelle færdigheder er en del af den nationale læseplan. Men det er de færreste forældre, der ved, hvordan de skal kræve det af skolerne”, siger Katia Dantas.

ANNONCER

Forslag fra parlamentarikere er ikke nok, siger Instituto Sou da Paz

Flere parlamentarikere har stillet forslag til initiativer, der skal forhindre nye skoleangreb, hvoraf de fleste er af sikkerhedsmæssige årsager med opsætning af metaldetektorer, rygsækinspektioner og vagter ved dørene. O Sou da Paz Instituttet, en NGO, der arbejder for at bekæmpe vold, advarer dog om, at de fleste af dem er ineffektive.

I en offentlig note minder instituttet om, at USA har stået over for en lignende situation siden 1999, hvor Columbine-massakren fandt sted, og siden da er de samme foranstaltninger, som i dag foreslås af brasilianske parlamentarikere, blevet implementeret dér. Ingen af ​​dem blev løst: Endnu større massakrer fandt sted efter det, som det skete i Parkland, Florida, i 2018.

 "Beviset viser, at initiativer, der kun direkte investerer i mere sikkerhed i skolerne, ikke virker", påpeger instituttet. Hovedinvesteringen skal være i identificere konflikter, mobning og håndtere dem, styrkelse af skolestrukturen og lærernes og det tekniske personales kapacitet til at gøre det, ud over at yde støtte til arbejdernes og elevernes mentale sundhed”, anbefaler han.

ANNONCER

At placere sikkerhed ved skolens døre løser ikke problemet, siger ekspert. Foto: Marcelo Camargo/Agência Brasil

Starke sociale forskelle mellem landets skoler

Præsidenten for National Confederation of Education Workers (CNTE), Heleno Araújo, minder også om, at der er slående uligheder i landets skolemiljø: institutioner i god stand og andre uden elektricitet; fagfolk, der får løn til tiden og med passende arbejdsforhold, andre er ikke.

"Der er meget, der skal gøres i jagten på et miljø, der minimalt er i stand til at garantere tryghed og fred, ro og solidaritet i og uden for skolens rum", vurderer han. Han fortæller, at han modtog et billede af en klasse i en by i Goiás, hvor børnene optrådte i en form for skydeøvelse, som en del af en civil-militær skoleopgave. "Dette skæmmer fuldstændig det perspektiv af menneskelig dannelse, som vi ønsker. ”

(Med information fra Agência Brasil)

Læs også:

* Teksten i denne artikel er delvist genereret af kunstig intelligensværktøjer, avancerede sprogmodeller, der hjælper med at forberede, gennemgå, oversætte og sammenfatte tekster. Tekstindtastninger blev oprettet af Curto Nyheder og svar fra AI-værktøjer blev brugt til at forbedre det endelige indhold.
Det er vigtigt at fremhæve, at AI-værktøjer kun er værktøjer, og det endelige ansvar for det offentliggjorte indhold ligger hos Curto Nyheder. Ved at bruge disse værktøjer ansvarligt og etisk er vores mål at udvide kommunikationsmulighederne og demokratisere adgangen til kvalitetsinformation.
🤖

ANNONCER

rulle op