Iranske spilleres dilemma i forhold til kvindeprotester

Det iranske holds spillere ved VM har været udsat for kritik fra alle sider for at repræsentere et land på banen, der oplever en hidtil uset bølge af protester. De har siden begyndelsen af ​​VM gentaget, at de er i Qatar for at "kæmpe for folket og bringe glæde", på et tidspunkt, hvor Den Islamiske Republik gennemgår en social omvæltning. Men de oplever eksistentielle kvaler: støtte – og hvordan? - eller ikke de protester, der finder sted i dit land?

Uanset om de synger nationalsangen eller ej, om de offentliggør støttemeddelelser til demonstranterne eller indtager en mere diskret holdning. Alt kan bruges imod dem, udenfor landet og især indenfor.

ANNONCER

Det iranske holds svære position ved VM i Qatar blev opsummeret af træneren, portugisiske Carlos Queiroz, efter 6-2-nederlaget mod England i første kamp:

“Du kan slet ikke forestille dig, hvad de her fyre har været igennem de sidste par dage, simpelthen fordi de ønskede at udtrykke sig som spillere. Lige meget hvad de siger, vil der være folk, der vil dræbe dem”, kommenterede han.

Hvis støtten på sociale medier eller til kampe (ikke at fejre mål eller ikke synge hymnen) blev godt modtaget af demonstranterne, ændrede panorama sig efter mødet mellem Queiroz og hans tropper med den ultrakonservative præsident Ebrahim Raïsi, kort før turen til Qatar.

ANNONCER

Fodbold eller protester?

Det sår, der åbnede sig hos et folk, der brændte for fodbold, og hvor landsholdet altid fungerede som bindeled mellem forskellige politiske følsomheder, kunne mærkes mod England.

Råbene om 'frihed, frihed' lød fra tribunerne fyldt med iranske fans, som også råbte navnet på den tidligere Bayern München-spiller Ali Karimi, en magtkritiker.

2-0-sejren over Wales i anden kamp, ​​som fastholdt holdets muligheder for at kvalificere sig til anden runde af VM for første gang, vakte ikke opsigt.

ANNONCER

Før kickoff sang spillerne halvhjertet nationalsangen for første gang siden protesterne begyndte i Iran.

Myndighederne var hurtige til at fejre sejren og placerede igen holdet i centrum for kritik og debat. På Twitter tweetede den øverste leder Ali Khamenei: "De iranske landsholdsspillere gjorde den iranske nation glad. Må Gud gøre dem glade."

Herefter besluttede regeringen at løslade 700 fanger for at "fejre" sejren.

ANNONCER

Hvis spillere viser, selv lydløst, støtte til oprøret, risikerer de at blive undertrykt. Og på den anden side er der aktivister og folk, derpromede er nødt til at kæmpe, risikere deres liv i Iran og forvente, at de er flagbærere (...) Dette er spillernes dilemma. De er mellem sten og hård. Uanset hvad de gør, vil de lide under konsekvenserne. Der er en reel risiko for dem, hvis situationen bliver endnu mere kompliceret i Iran."

Jean-Baptiste Guégan, professor og specialist i sportens geopolitik

Com AFP

rulle op