Israels 75 år på 10 afgørende datoer

1948: Uafhængighed

Den 29. november 1947 stemte FN for at dele Palæstina i to stater, den ene jødisk og den anden arabisk.

Planen, der er afvist af arabiske lande, fremkalder en eksplosion af vold mellem arabere og jøder.

Den 14. maj 1948 proklamerede David Ben Gurion staten Israels uafhængighed efter 28 års britisk styre.

En dag senere går fem arabiske lande i krig mod den nye stat. Denne første arabisk-israelske krig sluttede i 1949 og tillod Israel at udvide FN-udpeget territorium.

Mere end 760.000 palæstinensere er tvunget på flugt, men næsten 160.000 forbliver i den nye stat.

Vestbredden, inklusive Østjerusalem, bliver en del af Jordan, og Gaza-striben bliver en del af Egypten.

Holocaust-overlevende migrerer i massevis til Israel.

1967: Seksdageskrig

I 1967 udkæmpede Israel den tredje arabisk-israelske krig mod Egypten, Syrien og Jordan. På seks dage erobrede landet Østjerusalem, Vestbredden, Gaza, en del af de syriske Golanhøjder og den egyptiske Sinai-halvø.

Kolonisering begynder i disse områder.

1973: Yom Kippur-krigen

Seks år senere, under den jødiske festival Yom Kippur, angriber de arabiske stater Israel, som afviser angrebet, men lider betydelige tab.

1978: Fred med Egypten

Den 17. september 1978 underskrev den israelske premierminister Menahem Begin og den egyptiske præsident Anuar el Sadat Camp David-aftalen i Washington, som gik forud for underskrivelsen den 26. marts 1979 af den første fredsaftale mellem et land, araber og Israel.

Egypten genvinder Sinai, en tilbagevenden, der træder i kraft i 1982.

Traktaten blev fordømt af arabiske lande, og Sadat, som blev meget kritiseret, blev myrdet i 1981 af islamister.

1982: Invasion af Libanon

Israelerne invaderer Libanon og omringer Beirut i juni 1982. Yasser Arafats Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) skal forlade landet.

Israelske tropper besatte det sydlige Libanon indtil 2000.

Efter kidnapningen af ​​israelske soldater af Hizbollah-bevægelsen i 2006, begynder Israel endnu en ødelæggende offensiv i Libanon.

1993: Oslo-aftalen

I december 1987 begyndte palæstinenserne den første opstand mod israelsk besættelse, Intifadaen.

I 1993 underskrev Israel og PLO Oslo-aftalen om palæstinensisk selvstyre i Washington, et møde præget af et håndtryk mellem Arafat og den israelske premierminister, Yitzhak Rabin.

Arafat vender triumferende tilbage til de besatte palæstinensiske områder i 1994, efter 27 år i eksil, og etablerer det palæstinensiske selvstyre.

1995: Mordet på Rabin

Yitzhak Rabin myrdes i Tel Aviv af en jødisk ekstremist, der er modstander af fredsprocessen.

2000: Anden intifada

Besøget af den daværende leder af den israelske højreorienterede opposition, Ariel Sharon, på moskeernes Esplanade i Jerusalem i september 2000 fremkaldte den anden Intifada, som fortsatte indtil 2005.

2005: Tilbagetrækning fra Gaza-striben

Israel trak sig tilbage i 2005 fra Gaza-striben, mod hvilken det indførte en blokade i 2007, da den islamistiske bevægelse Hamas tog kontrol over området.

Israel og Hamas har siden udkæmpet fire krige i Gaza: i 2008, 2012, 2014 og 2021.

2009: Netanyahus tilbagevenden

I slutningen af ​​marts 2009 vendte Likuds leder (til højre), Benjamin Netanyahu, tilbage til stillingen som premierminister, efter at have haft stillingen mellem 1996 og 1999.

I 2019 blev han tiltalt for flere tilfælde af påstået korruption.

Efter at være blevet besejret ved valget i 2021, lykkedes det ham at vende tilbage til magten i slutningen af ​​2022, hvor han stod i spidsen for en af ​​de mest højreorienterede regeringer i Israels historie.

Hans projekt om at reformere retsvæsenet fremkalder fra januar 2023 en hidtil uset folkelig mobilisering mod den tekst, der ifølge kritikere truer det israelske demokrati.

Israel, et land på sit økonomiske højdepunkt og med stærke sociale forskelle

Siden dets oprettelse for 75 år siden er Israel blevet en af ​​de mest velstående økonomier på planeten med førende virksomheder inden for sektorer som landbrug og banebrydende teknologier, men med åbenlyse sociale uligheder.

* Teksten i denne artikel er delvist genereret af kunstig intelligensværktøjer, avancerede sprogmodeller, der hjælper med at forberede, gennemgå, oversætte og sammenfatte tekster. Tekstindtastninger blev oprettet af Curto Nyheder og svar fra AI-værktøjer blev brugt til at forbedre det endelige indhold.
Det er vigtigt at fremhæve, at AI-værktøjer kun er værktøjer, og det endelige ansvar for det offentliggjorte indhold ligger hos Curto Nyheder. Ved at bruge disse værktøjer ansvarligt og etisk er vores mål at udvide kommunikationsmulighederne og demokratisere adgangen til kvalitetsinformation. 🤖