”I dag begynder vi et nyt grønt kapitel for Vesterhavet”, fejrede prins Frederik, da han indledte fasen pilotdet af projektet i Esbjerg (sydvest for landet). Paradoksalt nok er stedet en tidligere oliereserve, der bidrog til emissioner.
ANNONCER
Projektet "Grønsand", koordineret af det britiske kemiske multinationale Ineos og det tyske energiselskab Wintershall Dea, vil tillade lagring af op til otte millioner tons CO2 om året inden 2030.
teknikken til kulstoffangst og -lagring (CCS) brugt i det danske initiativ er blevet testet rundt om i verden, og i øjeblikket er der mere end 200 projekter i drift eller under udvikling.
Projektets forskel Grønsand er, at i modsætning til eksisterende steder, der opsamler CO2 fra tilstødende industrianlæg, det bruger kulstof modtaget fra lange afstande.
ANNONCER
"Det er en europæisk præstation med hensyn til grænseoverskridende samarbejde: CO2 fanges i Belgien og meget snart i Tyskland, lastet på skibe i den (belgiske) havn i Antwerpen," sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.
I praksis transporteres gassen ad søvejen til Nini West-platformen i Norge og overføres til et reservoir på 1,8 km.
For de danske myndigheder, som stræber efter at implementere nul CO2045 inden XNUMX, det er et "uundværligt instrument i vores klimaværktøjskasse".
ANNONCER
Ressourcerne i Nordsøen
O Nordsøen Det er en egnet region til deponering, da den har mange olierørledninger og geologiske reservoirer, der er blevet efterladt tomme efter årtiers olie- og gasproduktion.
"Udladte olie- og gasfelter har mange fordele, fordi de er veldokumenterede, og der allerede eksisterer infrastruktur, som sandsynligvis kan genbruges," siger Morten Jeppesen, direktør for Center for Marine Teknologier ved Danmarks Tekniske Universitet.
I nærheden af Grønsand, den franske kæmpe Total energier vil undersøge muligheden for at lande på bunden af havet, på mere end to kilometers dybde, omkring fem millioner tons CO2 om året inden 2030.
ANNONCER
Norge, en pioner inden for CAC, vil også modtage tonsvis af denne flydende gas fra Europa i de kommende år. Den største producent af kulbrinter i Vesteuropa, landet har også det største CO2-lagringspotentiale på kontinentet.
En holdbar løsning
Mængderne af CO2, der vil blive lagret, er dog stadig små i forhold til de samlede udledninger.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur, Den Europæiske Union udledte 3,7 milliarder tons af disse gasser i 2020, et lavt niveau, da det var et år ramt af coronavirus-pandemien.
ANNONCER
derefter CAC, der længe blev set som en teknisk kompliceret og dyr løsning, ses nu som en nødvendig foranstaltning af både det mellemstatslige panel om klimaændringer (IPCC) og Det Internationale Energiagentur.
Den er dog ikke fri for negative effekter, da den energitunge CO2-opsamlings- og lagringsproces udleder, hvad der svarer til 21 % af den opfangede gas, ifølge den australske tænketank IEEFA.
Desuden udgør teknikken også risici for lækage, der kan føre til katastrofale konsekvenser, ifølge IEEFA.
"Et CAC det skal ikke bruges til at opretholde det nuværende niveau af CO2-produktion, men er nødvendigt for at begrænse CO2 i atmosfæren”, forklarede Jeppesen. "Omkostningerne ved kulstoflagring skal reduceres for at blive en varig afbødningsløsning, efterhånden som industrien modnes," tilføjede videnskabsmanden.
Foranstaltningen er dog ikke enstemmig blandt miljøaktivister.
"Det løser ikke problemet og forlænger skadelige strukturer," siger Helene Hagel, energidirektør i Greenpeace Danmark.
For hende ændrer metoden ikke vores dødelige vaner. Hvis Danmark virkelig vil reducere udledningen, må det bekymre sig om de sektorer, der producerer en stor del af dem, altså landbrug og transport”, forstærkede han.
(med AFP)
Læs også:
